Hvad sker der lige nu i sykælderen…

Der sker absolut næsten ingenting i sykælderen.

Koncentrerer mig om at finde et fodfæste efter det chok at finde min søn død for snart et halvt år siden. Det er ikke let, men det hjælper på fokus at finde sten og andet der skal være på hans gravsted når Kirkegården melder ud om at vi må gå i gang.

På min anden blog er det muligt at se hvor langt jeg er kommet med planlægningen og forberedelsen af gravstedet. Det er også muligt at følge 2018 Haveplan og se de chilifrø min søn og jeg såede sammen i midt januar, de frø der nu er blevet til store planter fuld af chilier.

Chili ‘Maule´s Red Stribet Mols’

Dagligt overmander sorgen mig og det eneste sted jeg har helle for tankerne er på mit arbejde.

For at vende tilbage til sykælderen så ved jeg ikke hvornår den igen får en funktion. Ved kun at jeg snart begynder at sortere ud i alle stoffer, knapper, symønstre og meget andet. Måske ryger det på DBA, måske vælger jeg at forære det hele til genbrug. Slår det op her på bloggen hvis jeg sætter det til salg på DBA.

God mandag.