Genhusning og renovering bliver temaet i år – også i sykælderen.

For et par måneder siden var det mere eller mindre tvang at få gjort lidt plads i kælderen da der skulle et nyt fyr ind som erstatning for det der var stået af. I den forbindelse røg der fire store sække stof i en tøjcontainer – og det er ikke fordi det ses!

Nu er tiden kommet til at jeg skal sortere lidt mere ud eller måske omstrukturere måden at ’pakke’ stofferne på.

Japanske Marie Kondo oprydningsmetode har nået til frem til min kælder – tror jeg, for det er ikke sikkert at jeg kan være lige så hård i udsmidningsprocessen som hun er.

Har prøvet mange forskellige måder at stable stofferne på igennem årene. Det skal dog siges, at det sker, måske en gang hvert tredje år at de stakkes i en nogenlunde orden og farvekoordineret.

Noget kommer til og noget bliver brugt.

Hver gang, hver eneste gang jeg får en kreativ ide, hiver jeg stoffer ud fra hylderne og går i gang.

Resterne eller de stoffer jeg alligevel ikke vil bruge i processen ryger over i en bunke.

Denne bunke vokser og vokser til den vælter.

Så deles stakken i stedet for at lægge tilbage på reolerne eller i respektive kasser.  Ikke en særlig god teknik.

Kort sagt så er jeg et rodehoved fordi en kreativ tanke og handling fører til en ny kreativ tanke og handling – og så er jeg lidt ligeglad med at det roder mens det står på ;))

Men i går tænkte jeg at nu skal det være… hentede et par trådkurve og plastkurve og gik i gang med at folde stof. Tænker at den stak jeg er gået i gang med repræsenterer en kvadratmeter hyldeplads pænt foldet aka Marie Kondo.

Nu er det bare en dråbe i havet der er foldet, men håbet er at komme igennem alt stof.

Skulle det hele foldes på en dag tænker jeg at der nok ville være behov for 7-10 mennesker til at hjælpe, og måske var det ikke en gang nok ;))

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var nu også rarere at kreere en uldtaske med kameraindsats til mig selv samt et taskenet og tilhørende clutch end at folde og rydde op i de seneste par uger.

 

 

 

 

Flere blogindlæg herunder

Et år

Æblet

Se, der er Månen

Chilier, måske – måske ikke