Har den seneste tid modtaget diverse billeder af børnetøj jeg har syet det seneste år og har derfor lavet collager med disse skønne unika børn i tøjet…
Har den seneste tid modtaget diverse billeder af børnetøj jeg har syet det seneste år og har derfor lavet collager med disse skønne unika børn i tøjet…
Har syet denne lille dåbsgave bestående af Peter Plys sengetøj og en blingbling barnevognskæde med elefanter. Udover dette er dåbsgaven et gavekort på to prinsessekjoler med tilbehør eller andet kostume når sådan en lille pige ønsker sig sådan en… ;))
Min nevø og hans kone er blevet forældre og derfor har min søster fundet den dåbskjole jeg syede til hende dengang han blev født for mere end 30+ år siden…
Kjolen er vasket og renset men manglede lidt lyserødt pynt så deres nyfødte babypige kan blive stadset ud til sin dåb snart. Derfor er der leget lidt med bånd og små blomster.
Dertil kommer et hårbånd i stedet for en kyse – som jeg åbenbart også har syet for mange år siden, men lykkeligt glemt ;))
Snart tillykke med det nye navn til jeres smukke pige ønskes I fra en moster i Brønshøj.
God søndag.
Piger elsker tilbehør til deres prinsessekjoler og til Elsa kostumet som jeg næsten er færdig med fik jeg ideen til en slags paryk med en lang fletning da jeg så denne hæklede hue hos Tomatoe eu til kr. 15,00 – tænkte at hvis jeg købte et garnnøgle kunne jeg kreere en lang fletning så den ligesom blev til en Elsa paryk. Fandt et bomuldsnøgle hos Håndarbejdscenteret i Rødovre til næsten ingen penge med 120 meter i. Målte og klippede hele nøglen ud i 4 meters længder. Herefter foldede jeg dem dobbelt hver bane og begyndte at hækle dem på enkeltvis langs kanten og op til de alle var brugt. Flettede herefter en tynd fletning som jeg syede på langs hue kanten for at den fik lidt mere ‘fylde’ – resten af håret delte jeg så i tre lige store bundter og flettede en stor fletning stramt. For at fletningen lå bedre fast til huen syede jeg den øverste del fast i hånden til huen. Satte et mærke i og syede lidt bling-bling på hestehalen nederst.
Se billederne og forsøg eventuelt selv… God fornøjelse ;))
Har tegnet og syet et Tiara hårbånd som tilbehør til det Elsa kostume Athea skal have i gave når hendes lillesøster døbes Leonore næste weekend. Hun skal også forkæles lidt, ligesom jer for I kan hente mønsteret her på dansk PDF gratis symønster Frost Elsa Tiara Diadem og på engelsk PDF free tutorial Frozen Elsa Tiara
Se også indlægget med den hæklede hue og fletning ;))
I sommer spurgte en kollega om jeg ville sy en kjole til hans barnebarns første fødselsdag som finder sted midt i november. Han fik nogle stofprøver samt vi talte om formen på kjolen og han valgte nedenstående som er syet i stribet jersey fra 90´erne og ensfarvet senere indkøbt. Har kreeret et matchende hårbånd til kjolen. Stort tillykke med fødselsdagen :)) Læs resten
Blev spurgt om jeg kunne sætte bånd på en smuk gammel dåbskjole og måske kreere et hårbånd dertil. Kjolen er en gammel sag på over firs år, og som dåbsbarnet morfar også er døbt i, syet i en meget yndig bomuldsbatist og med en inderkjole i bomuld. På kjolen syede jeg seks små trenser, og kom bånd som jeg havde liggende fra dengang jeg læste til Konstruktionsskrædder i Kompagnistræde.
Dåbskjole og dette bånd matchede så fint og smukt sammen.
Syede herefter fem forskellige hårbånd at vælge ud fra – se dem herunder:
Stort tillykke med dåben Lilli og tak for billederne :))