Kategoriarkiv: Baby og Børnetøj

Fastelavn er mit navn…

Har fået tilsendt disse skønne billeder af Leonore og Athea i henholdsvis Olaf og Elsa kostumer fra cocone.dk.

Se flere indlæg om hvordan kostumerne blev til sidste år ved at søge på Elsa eller Olaf i feltet til højre.

Eller hent PDF mønstre HER og sy kostumerne selv.

God mandag ;))

 

Gem

Gem

Ugen der gik…

Stod op til en smuk måne ‘La Bella Luna’ og tog kameraet i hånden og gik nedenunder for at tage et par billeder… men det er sørme for koldt til at gå udenfor så der blev knipset et par stykker i havedøren! Man kan også lige ane Venus tror jeg oppe i venstre hjørne på det første billede, hvor månen ikke er helt så fantastisk som de to andre billeder. Det er også først fuldmåne i morgen, så kan det være temperaturen indbyder til at gå ud ;))

Der er også faldet lidt sne i ‘parken’ – Damen med næsen har fået et par fnug på sig, men det klæder hende… krydderurterne ser lidt sølle ud dog ser det ikke ud til at denne timian i vandkanden tager skade!

Oj oj oj… Hannes føs´dagsgave er arriveret! En Garland Super 7 Grow Station – på dansk en spirekasse og direkte fra Hokus Krokus! Jeg glæder mig til at så tomat- og måske et par chilifrø i den. Har allerede sået chilifrø i spirekasserne fra IKEA, men denne her fra Garland har en elektrisk anordning så frøene kan spire med undervarme… eller skal vi bare kalde det for indbygget ‘gulvvarme’!

Skilte skal der også til for at holde styr på planterne jo større de vokser sig…

Det er sørme svært at begrænse sig – har allerede sat 65 chilifrø, og hvis alle bliver til fuldvoksne planter er det godt at nogle af dem skal videre til svoger og andre. Ligeledes bliver det sikkert når jeg sår tomatfrøene. Har sat 5 af hver af chilierne foreløbigt og det er frø fra disse sorter: Apache, Tapas, Long Red Slim Cheyenne, Early Jalapeno, Trinidad Red Scorpion frø jeg tog af sorter fra sidste år. Desuden har jeg fået de her af min svoger: Chili Bhut Copenhagen, Chili Citron, Chili Cheyenne (måske samme som jeg selv havde sidste år). Heidi har også bidraget stort fra sin frøkasse med sorterne: Jamaican Bell, Omnicolor, Hot Lemon, Padron de Pimiento, Chocolate Negro og Long Yellow (måske Cheyenne).

Af tomatfrø har jeg disse liggende fra sidste år: Tumbling Tom Red (Ampel – blomme), Romello(Ampel – blomme) begge sorter havde jeg i hængepotter/Ampler og de blev begge omkring en meter i diameter så de kræver lidt plads omkring sig. Desuden var de meget gavmilde med tomater, høstede rigtig mange. Havde også disse i haven sidste år og de bliver også sået snart i mit nye vidunder fra Garland: Tiny Tim (cocktail), Favorita (blomme), San Marzano (blomme), Jordbærtomat (blomme) og Totem (busktomat) – tænker på at købe frø til en Jersey Devil Tomatplante jeg så på eBay og Losetto (Ampel), de ser lækre ud! Har også fået tomatfrø fra Heidis store frøkasse og det er sorter som: ‘Gul tomat’, ‘Strib tomat’ og ‘Netto Cocktail’ ;)) har døbt dem alle HD foran for jeg ved ikke hvad de hedder så det bliver spændende at få dem til at gro. Udover chilier og tomater har jeg tænkt mig at så Basilikum fordi sidste år tog det mig en krig at finde bare Genovse! Men i år vil jeg forsøge at finde Mammoth som tidligere har været et hit her i huset! Og så der også lige denne her som minder om MammothNapoletano… jeg kunne blive ved, man bliver helt ør af alle de sorter der findes, men ‘parken’ sætter visse restriktioner! Nå ja, der er også disse chilifrø som måske kunne ryge i eBay kurven Bulgarian Carrot!

I ugens løb faldt der også en bestilling fra Kina i postkassen – nemlig tunesiske hæklenåle og fluks er jeg gået i gang med et pudebetræk ala en af dem fra den skønne bog jeg fik af sønnike i julegave. Men da jeg ikke kun kan arbejde på en ting af gangen er her en lille billedkavalkade af andet jeg har hygget mig med i ugens løb udover at have været på arbejde samt kæmpet un peu med sneen – de dumme hænder ;))

God lørdag :))

 

Hæklerier, Chili og ny hjemmeside

Min nye hjemmeside er stadig under konstruktion. Har dog ikke lige haft tid til at arbejde med et par detaljer som driller…men snarest muligt erstatter jeg denne med nuværende.

På havefronten har jeg i år for første gang selv sået chilifrø – 10 forskellige sorter. Så hvis alt går vel står jeg med 50 planter om kort tid. Har sået dem i en en spirekasse fra IKEA jeg købte i sommer.

Efter jeg såede frøene blev jeg opmærksom på dette vidunder Garland Mini Drivhus – Grow Station. Spirekassen fra IKEA bliver helt klart udskiftet med denne for sådan en ønsker jeg!

Er virkelig kommet i hækle humør og faldt over flere skønne hæklede Hello Kitty i Peter Plys kostumer. Har gemt links på min Pinterest.

Har gang i flere hæklerier på en gang. Skulle jo nødigt kede mig ;))

Fandt et diagram som jeg skal bruge lup for at aflæse, så denne er jeg gået i gang med at oversætte til hæklesprog og samtidig begyndt at snørkle med.

Herudover er jeg også i fuld gang med at producere til hæklenåle etuier i hør. Klippede små stumper af de farver jeg har og hækler ud fra de farver.

Gik lidt amok her den anden dag i Anita Garn – hun har så længe lager haves Mayflower 8/4 bomuldsgarn til kr. 10,00 pr. nøgle. Har altid synes det var det bedste bomuldsgarn man kan finde, så der kom nogle nøgler med hjem.

Sidste nye på stammen af igangsatte hæklerier er denne kopi mini udgave af Lalylala fra Lityfa

Du kan også købe original hækleopskrifterne hos Lalylala.

Flere gode links til gratis hækleopskrifter er denne her side Happy Berry . Du skal oprette en profil men så kan du også hente opskriften på Amigurumi Bunny helt gratis- de er så søde!

God lørdag :))

Aktivitet i sykælderen…

Selvom det er en stund siden jeg postede noget på bloggen så er der aktivitet at spore – både i sykælderen og foran computeren.

Er ved at ændre hele min  hjemmeside idet mit webhotel igen igen har ændre på deres præmisser. Det gør at jeg er ved at minimere sideantallet og kommer snart med en enklere ny side.

Butikken på AMIO har ulykkelig vis ligget underdrejet i halvanden måned fandt jeg ud af kort før jul. Så intet julesalg! Det skyldes en fejl hos dem i forbindelse med flytning af server. Desværre har kommunikationen fra AMIO været yderst ringe og selvom det er Lauritz.com som står bag siden, var de ej heller ikke informative. Butikken skulle køre igen og du er hjertelig velkommen til at besøge denne hvor jeg har nedsat en del varer for at få plads til nye producerede.

Udover arbejdet med hjemmesiden, er jeg også gået i hækle-mode. Har lånt det halve af Købenshavns Bibliotekers hæklebøger samt googlet mig til diverse inspirationskilder og diagrammer. Det begyndte med Peter Plys figurer til en barnevognskæde og nu er jeg gået i gang med diverse demomodeller på punge og ‘flapper’ til crochet cases – hæklenåle etui samt etuier til strikkepinde.

Fik også en skøn bog af sønnike til jul om Tunesisk hækling – det der også kaldes Afghan and Tunesian crochet. Så nu venter jeg hvert øjeblik at der dumper specielle hæklenåle fra Asien i postkassen til at afprøve dette. Glæder mig!

En lille rangle blev det til en aften jeg havde lyst til at lege lidt med hæklenålen… den skal til samlingen af yderligere Peter Plys sager jeg har gang i.

Blandt andet en baby sling carrier til nevøen og hans kærestes baby der meget snart vil hilse på verden ;))

Mens jeg er ved at kreere både baby sling carrier og diverse etuier bliver disse også tegnet op, og bliver på et tidspunkt færdige som PDF-mønster der kan hentes.

God lørdag :))

Hæklet ræv og Peter Plys barnevognskæde

Mere ræv… 2016-december-18-haeklet-raev-9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fik hæklet denne ræv færdig i går. Har brugt lækkert mohair uldgarn fra Drops i rustrød, råhvid og sort til ørespidserne samt sort Mayflower bomuldsgarn til benene.

2016-december-18-haeklet-raev-72016-december-18-haeklet-raev-4

 

 

 

 

 

Opskriften på Randi Ræv er fra “Flere hæklede dyr” af Maja Hansen udgivet fra forlaget Klematis. Lånte bogen på biblioteket i Brønshøj. Hovedet har jeg dog ikke lavet kuglerundt og har tilføjet opskriften en pjusket hale og skæg, samt glasperler til øjne og en enkelt swarovski perle på næsen.

Mere Peter Plys & Venner…2016-december-19-barnevognskaeder-2

Kom også langt med Peter Plys barnevognskæden i går… det vil sige at det blev til 3 barnevognskæder. Fandt nogle virkelig gamle kæmpeperler og glasperler i sykælderen, bling bling og karabiner fra Tomato samt seleclips fra lillablomst.dk med Peter Plys på. Nå ja, stærk rund elastik fra Stof & Stil og 4 store hvide perler fra Søsterne Grene samt nogle bjælder fra lageret i sykælderen – så har jeg vist det hele med ;))

2016-december-19-barnevognskaeder-1

Hæklede endestykker og syede dem fast til seleclipsene inden elastik med knude blev gemt og syet til. Alle tre bliver ca. 45 cm lange i færdig mål. Det vil sige at ‘fast’ stykke i hvert ende er ca. 6,5 cm inkl. seleclips og den elastiske del med perler og karabiner er ca. 32 cm langt.

2016-december-19-barnevognskaeder-92016-december-19-barnevognskaeder-10

Valgte at sætte karabiner på kæden så figurerne kan skiftes efter behag – det er jo ikke sikkert at man ønsker alle fire figurerer på af gangen men f.eks. kun to.

2016-december-19-barnevognskaeder-8

Bling bling barnevognskæden gemmer jeg lidt endnu med at give videre – skal lige have syet eller hæklet et par figurer til denne.

God mandag :))

Peter Plys baby nest – Winnie the Pooh

Er rigtig glad for resultatet at den første baby nest jeg nogensinde har syet og håber de kommende forældre – min nevø og hans kæreste bliver lykkelige for at få den til jul.img_1443

Kan godt forstå de holder af Peter Plys & Venner – jo mere jeg ser på figurerne undervejs i processen jo bedre bliver humøret ;))img_1425

Det er i øvrigt meget heldigt at Stof & Stil havde noget mere af Peter Plys stoffet for det blev således at jeg også fik lyst til at sy et matchende dynebetræk. Stoffet kan ikke findes på deres hjemmeside men ligger på hylderne med usorterede stofruller og de har to forskellige med Peter Plys & Venner.2016-december-18-peter-plys-baby-sengetoej-1

Mønsteret er fra MiniKrea – mønsteret har dog ikke hanke/remme eller de skjulte lommer, dem har jeg tilføjet. Det er en simpel tilføjelse. Klip og sy to bundremme med en d-ring i hver ende. Marker der hvor madrassens kant er i bunden og sy dem fast på tværs så d-ring plus ca. 3 cm rem hænger udenfor denne. Klip herefter to hanke/remme så den passer til baby nesten kan løftes som en babylift. Har brugt fire karabiner til remmen, så disse kan hægtes af og på efter behov, og har derfor syet to små indvendige lommer i endestykket så de også kan gemmes væk sikkert for baby. Det er en praktisk anordning at tilføje mønsteret og forberede inden nesten sys, for hvis baby ligger og sover sødt vil det være let at løfte nesten over i f.eks. en barnevogn eller seng.img_1428img_1423 2016-december-18-peter-plys-baby-nest-3 img_1421 img_1419 img_1434 img_1438

 

 

 

 

 

 

 

 

Fandt de skønne seleclips hos lillablomst.dk samt trykknapper og en træring. Bestilte en eftermiddag og de var her allerede dagen efter – det er sørme service. Dejlig butik og jeg kan helt sikkert købe mig fattig!2016-december-18-peter-plys-seleklips-2

Det hæklede Peter Plys figurerer til en barnevognskæde begynder også at tage form – mangler at hækle kængurubarnet færdig samt brodere øjne på Elefanten og Kaninen. Så skal den lige samles… håber jeg når det inden jul ;))2016-december-18-peter-plys-og-co-3

Forslaget fra min yngste søn var at i stedet for en Peter Plys baby nest skulle jeg have haft syet et hajgab med hajtænder hele veje rundt og syet bunden i rødt som et gab… kan faktisk godt se det humoristiske, men det er jeg ikke sikker på at andre kan ;))

God søndag :))

Peter Plys strygemærker og andet sytilbehør

Kørte forbi Tomato i Gentofte på vej hjem fra arbejde i dag, mest for at se om de havde noget med ræv og Peter Plys i deres mange, mange kasser af billige sager. Det er en rodet affære at gå rundt i butikken, men der kan gøres ekstremt gode kup blandt deres ting og derfor et besøg værd en gang i mellem.

Fandt ikke noget med ræv… desværre, men faldt over et par symærker med Peter Plys og nogle norske flag samt et par store perler til en barnevognskæde.2016-december-6-norske-flag

Flagene skal bruges til et par foldede net til min søster og svogers campingvogn – de shopper altid så det må lige være et hit til en julegave ;))2016-december-6-peter-plys-maerker-1

Peter Plys strygemærkerne skal bruges til et eller andet til min nevøs og hans kærestes kommende baby… er ved at have samlet lidt af hvert og må snart kaste mig over ‘emnet’.

Faldt også det her stof den anden dag… tror det ene skal bruges til en baby-nest og det andet til dynebetræk.2016-december-stof-peter-plys

Der lå også i postkassen fra Kina et par clips til blandt andet en barnevognskæde med hæklede Peter Plys og venner figurer – ærgrer mig lige nu over at jeg ikke købte lidt flere… nu de kommer helt over fra den anden side af kloden. Tror nok jeg har købt nogle andre på eBay og venter på de lige pludselig ligger i postkassen.2016-december-6-pacifier-clips-2

God aften :))

Peter Plys og venner…

Har været i fem forskellige garnforretninger for at finde karamelfarvet almindeligt 8/4 bomuldsgarn, dog uden held og derfor nævnte min søster at der var en lille butik små fem kilometer fra hvor hun bor.

Maskerade Garn i Fuglebjerg er helt klart et besøg værd for alle garn, stof og sytilbehørs elskende personer :))

Pia Deleuran der fornyeligt har overtaget butikken gav os service i topklasse – pragtfuld og hyggelig stemning – fantastisk garn og tilbehør samt masser af knapper, bånd, stof osv. til minimumspriser… her kan du bestemt gøre et super kup.

Fandt dog ikke det karamelfarvede bomuldsgarn… men da temaet et stykke tid har været at finde alt muligt Peter Plys & Venner til min nevøs og hans kærestes kommende baby kom der helt klart julelys i øjnene over nedenstående fund i butikken ;)) 2016-november-26-peter-plys-maerker-1

… og lidt ræv var der sørme også – hvor heldig kan man være. 2016-november-26-raev-maerker-og-knapper-3

I butiksvinduet stod også denne lille skønne hæklede elefant – som jeg fik forærende… jamen altså, er bare så heldig og glad og en opskrift fik jeg også med – herligt!2016-november-26-elefant-2

God søndag :))

 

Hækle og strikke bøger fra Biblioteket

Er snart færdig med at hækle Peter Plys figurer og fik jeg lyst til at se hvilke bøger der er om hæklede dyr til rangler, barnevognskæder osv. 2016-november-haeklerier-peter-plys-og-venner-12016-november-18-ninka-ninus-3

Fandt nogle, og reserverede dem til Brønshøj Bibliotek – der faldt også et par strikkebøger og Ottobre blade oveni.

I torsdags tikkede e-mails ind om at nogle af dem var til udlån, så jeg kørte afsted sen eftermiddag til biblioteket. Har ikke været der siden det er blevet ombygget og blev lidt skuffet over hvor få bøger der var – altså hylden med hæklerier og strik er blevet reduceret til et minimum og næsten alle bøgerne er fra ruder konges tid… kort sagt kedelige!

Nå, men jeg hentede bøger og Ottobre magasinerne fra reservationshylderne og lært af erfaring tjekkede jeg magasinerne for mønsterblade – suk – der mangler to i hvert magasin! Forstår simpelthen ikke hvorfor disse ikke bliver tjekket inden næste udlån! Så jeg fandt en bibliotekar og sagde at dem måtte hun gerne sende retur da de ikke var komplette. Blev lidt overrasket over at hun nærmest blev fornærmet da jeg afviste at låne dem og med den samme indlevere dem… hvorfor skulle jeg låne et par ukomplette magasiner og står som ’sidste låner’ – det kan selvfølgelig også være hun havde en dårlig dag, eller at det er besværligt at sende dem retur, hvad ved jeg. Synes stadig det er ærgerligt at de ikke bliver tjekket, for jeg gik i glad forventning om at låne disse – men absolut ikke når de er helt ubrugelige!

Til gengæld faldt jeg over to bøger udstillet på vej ud af døren ;)) 2016-november-18-bibliotek-6

Nostalgisk norsk ‘Marius-strik’ med nye og gamle opskrifter… samt en strikkebog ‘Seje Huer’ som efter at have kigget i den ikke helt falder i min strikkesmag, så den ryger retur hurtigst muligt.

Overvejer at strikke et par sager med ‘Marius’ til min søster og svogers campingvogn til jul – nu må jeg se hvor meget nørklerier jeg når!

2016-november-18-bibliotek-2

De hæklede dyr bøger er til gengæld vidunderlige og giver helt klart inspiration til mere babyudstyr…

Denne hue er også kommet til i ugens løb – strikket af 100% lækkert pistaciefarvet garn og råhvidt merino uld – den er så lækker blød og der er også et par matchende vanter på vej. Opskriften er fra Anita Garn og og jeg har så tilføjet ‘alfe’ – dutten i toppen til denne.

Huen på billedet er ikke færdig – mangler at sy øreklapperne fast samt sy tråde og presse den, men jeg finder den petite og fin ;))pistaciehue-2pistaciehue-1pistaciehue-3

God søndag :))

img_1387

Hækl Peter Plys og hans venner – Winnie the Pooh and friends crochet

Nøjj, hvor findes der mange forskellige opskrifter på Peter Plys figurer – Min nevø og hans kæreste venter en lille baby og de er Peter Plys fans ;))

2016-november-11-peter-plys-4

 

Fandt denne opskrift til en barnevognskæde på Etsy og købte den da den ovenikøbet er på dansk -> Hæklet barnevognskæde Peter Plys

2016-november-11-peter-plys-6

 

Gik i kælderen og fandt en kasse med garn – masser af garn og herefter kastede jeg mig over opskriften for lidt over en uge siden, og har nu hæklet de fire figurer Peter Plys (Winnie the Pooh) – Grisling (Piglet) – Æsel (Eeyore) – Tigerdyret (Trigger) og mangler nu at brodere øjne osv. på dem.

2016-november-11-peter-plys-12

 

Synes der manglede noget, og googlede flere figurer til serien. Faldt over denne side Sabrina Somers og det tror jeg også er herfra den danske opskrift jeg købte på Etsy stammer fra. Hentede opskrifterne på Roo (Kængurubarnet) – Rabbit (Ninka Ninus) – Lumpy (Hafferlaffen) og har oversat dem til dansk ganske gratis – de kan hentes her som en PDF fil winnie-the-pooh-roo-lumpy-rabbit.

2016-november-11-peter-plys-9

 

Tager dog forbehold for at der er fejl og mangler i opskriften. ;)) men så har du muligheden for at følge linket ovenover til Sabrina Somers side hvor de kan hentes gratis på engelsk.

2016-november-11-peter-plys-14

 

Håber du vil synes de er sjove at hækle, for det har jeg bestemt gjort! Har også googlet mig til flere opskrifter og må nu se hvor meget jeg får produceret til deres kommende baby.

2016-november-11-garn-3

 

God fredag :))

Gem

Gem

Gem