Kategoriarkiv: Baby og Børnetøj

Sy en baby kjole BUNAD gratis symønster – Sew a baby girl dress BUNAD free sewing pattern

Har syet denne Bunad lignende baby kjole til min søster i julegave… og den får hun fordi, hun selv har givet sin søn, min nevø en rød babykjole i fødselsdagskjole. Han er nemlig tidligere på året blevet far til en skøn lille pige som har lidt af sin farmors norske aner i sig.

Skulle du få lyst til at kaste dig over denne enkle model af en Bunad så kan du hente mønsteret i PDF.

BUNAD baby pige kjole symønster dansk version PDF – gratis

BUNAD baby girl dress sewing pattern english version PDF – free

 

 

 

 

God lørdag og lillejuleaftensdag ;))

 

To fleecejakker, en kjole samt en leopard dragt

Lyserød babyfløjl slå-om kjole med tilhørende blomstret fleece jakke

Nu jeg var i gang med tilretning af symønstre samt at stof lå og flød allevegne med tråde og nullermænd til følge fik jeg klippet to fleecejakker, en kjole og en heldragt af uld.

Blomstret fleecejakke foret med lys gammelrosa jersey. Lyserøde perlemorsagtige knapper.

Rosa babyfløjlskjole foret i overdel med blomstret hør

Blomstret fleece jakke med hætte kantet med blød imiteret pels

Hættedel med imiteret blødt pels

Kasserne med gamle knapper blev også endevendt for at finde de jeg synes matchede…

Hæklede lommer med strikket rib og hæklet sløjfe syet rå på fleecejakken

Lys mintgrøn fleece jakke med Peter Pan krave

Peter Pan krave med jadegrøn tittekant

Klippet lys mintgrøn fleece jakke

Mintgrøn fleecejakke ryg med dybt læg

Fleecejakke foret med gammelrosa jersey

Alt sammen selvfølgelig julegaver til min lille grandniece Sarah – min søsters skønne barnebarn på snart 9 måneder.

Heldragt af strikket leopard blomstret uld

Heldragt i leopard med lynlåslukning

Klippet leopard heldragt

Bliv inspireret til at lege med fleece, hæklede lommer og forskelligt sammensatte materialer.

;)) god jul

Kanin jakke og kjole

Faldt over et stykke stof og blev inspireret til at sy denne kanin jakke og tilhørende kjole til Sarah, min nevøs skønne lille pige på ni måneder – så det bliver til en lille julegave.

Rodede rundt i mine stofbunker og fandt noget fleece, blød fin imiteret pels og så var jeg klar til at klippe. Knapperne som er gamle, meget gamle og af perlemor lå i tredje store kasse med knapper i kælderen – var kun glad for ikke at skulle igennem alle de andre kasser… de var i hvert fald perfekte til kanin jakken synes jeg.

Skulle du ønske at sy noget tilsvarende så find et mønster med hætte og tegn et mønster på et par ører. Er du øvet i at sy kan du også sagtens tegne de paspolerede skrålommer.

Ribkanten på jakken er toppen af et par hvide sokker… det kan godt være de er lige hvide nok men jerseyforet er hvidt så det matcher.

 

 

 

 

 

 

 

 

God fredag ;))

Nissehue Elverhat – Christmas Elf hat

Så kom der alligevel lidt jul i kælderen… nisserne drillede så jeg stod op tidligt og fik lyst til at sy en nissehue til Sarah og hendes første jul.

Tænkte den skulle være anderledes end andre jeg har syet igennem årene så der kom en slags skygge på da jeg tegnede…

Mønsteret til nissehue er ret simpelt at følge. Du skal være obs på at få korrekt hovedmål og buen på ’skyggen’ skal være blød, så er det bare at være kreativ med stof og bånd.

Bedst er at sy selve hue delen i stretchstof.

 

Støver også lige de her billeder af tidligere syede nissehuer af… som er inspirerede af hollandske gamle hatte.

God lørdag ;))

 

Hue, vanter, sko og dragt

Det er ikke fordi der sker synderligt meget i sykælderen for tiden, har dog syet denne her dragt med tilhørende hue, vanter og sko.

Får jeg tegnet diverse symønstre og rodet rundt i stofbunker samt klippet lidt efter lidt små trøjer, jakker og andet til lille Sarah – min søsters skønne barnebarn.

God lørdag

 

 

 

Hæklet kanin, gravhunde dynebetræk og snor til sut

En kollega er blevet mormor, hvor heldig kan man være :))

Fik for en stund siden af vide at det ville blive en lille pige og tænkte jeg ville hækle en lille barselsgave. Først kiggede jeg i kassen med garn og udvalgte en råhvid Merino uld og Mayflower bomuldsgarn, så begyndte jeg at hækle en snor og da den var færdig, så kiggede jeg opskrifter igennem i min mappe og faldt over denne her…

… det vil sige jeg havde en ide i hovedet om at den kunne blive til en kanin i stedet for en bamse! Begyndte at hækle hovedet… så smed jeg opskriften til side og hæklede bare derudaf, indtil jeg havde ører, ben, arme og ben. Så skilte jeg bomuldsgarnet i to og hæklede et par øjne – det er godt nok småt med mine handicappede fingre – men det lykkedes ;)) og kaninen blev samlet. Det vil sige ørerne havde jeg en ide om at de skulle have noget stof indeni. I sykælderen kiggede de fine amerikanske bomuldsstoffer igennem og udvalgte en fint ternet sart rosa. Fandt også en let boblet bomuld frem som jeg klippede et par bukser af. Det hele er nu blevet til denne lille kanin med bloomers og halstørklæde.

Min kollega er vild med gravhunde – gik derfor på jagt i hylderne med stof og fandt det sidste gravhunde-stof jeg havde – der var lige akkurat nok til at sy et klassisk babydynebetræk på 70×100 cm.

Det hele blev dejligt modtaget og det gør bare en varm om hjertet.

Velkommen til verden Sally :))

Unika børn i cocone design

Har den seneste tid modtaget diverse billeder af børnetøj jeg har syet det seneste år og har derfor lavet collager med disse skønne unika børn i tøjet…

Sarah – barnevognstasker

Sarah med nyt hårbånd og dåbskjole jeg har syet til hendes far for over tredive år siden.

Athea i nederdel med taske

Athea i nederdel med sving

Smilla i sommerkjole

Leonore i nederdel med sving og jakke med gravhund

Felix med kasket

Smilla med Feodora hat

Gem

Tillykke til Sarah

Har syet denne lille dåbsgave bestående af Peter Plys sengetøj og en blingbling barnevognskæde med elefanter. Udover dette er dåbsgaven et gavekort på to prinsessekjoler med tilbehør eller andet kostume når sådan en lille pige ønsker sig sådan en… ;))

Peter Plys & Co sengetøj

Blingbling barnevognskæde med elefanter

cocones kostumetegning ;))

 

Dåbskjole og Hårbånd

Min nevø og hans kone er blevet forældre og derfor har min søster fundet den dåbskjole jeg syede til hende dengang han blev født for mere end 30+ år siden…

 

 

 

 

 

 

 

 

Kjolen er vasket og renset men manglede lidt lyserødt pynt så deres nyfødte babypige kan blive stadset ud til sin dåb snart. Derfor er der leget lidt med bånd og små blomster.

Dertil kommer et hårbånd i stedet for en kyse – som jeg åbenbart også har syet for mange år siden, men lykkeligt glemt ;))

Snart tillykke med det nye navn til jeres smukke pige ønskes I fra en moster i Brønshøj.

God søndag.