Siden sidst

 

Har været kreativ siden sidst jeg skrev her på bloggen.

Min søster har købt en sød lille bænk på et loppemarked til sit barnebarn og jeg havde lovet at sy et betræk, skære et stykke hynde af noget skum, altså på et eller andet tidspunkt. Men alle de her søvnløse nætter gør at der indimellem må kobles fra med noget andet end tanker og atter tanker.

 

En tidlig mørk morgen gik jeg i sykælderen, fik det gjort samt tilføjet et lille tilhørende pudebetræk, og her er resultatet. Vigtigst af alt er at min søster er glad og det blev hun.

 

Fik også fået klippet og syet nogle behagelige kjoler en mørk morgen i en kølig kælder til sommervarmen og havevandring i den store park.

 

Det sværeste er sorgen der hver eneste dag overmander mig. Fik købt mig en bog ’Sorg’ skrevet af Lise Trap, og den er en virkelig god støtte i bekræftelsen af de tanker og følelser der overmander en i alt det tragiske der er hændt. De allernærmeste forstår ikke dybden af den smerte der har ramt mig. De er der praktisk på flere fronter, men absolut ikke psykisk. Forstod derfor at jeg nødt til at forstå hvorfor de aldrig spørger og taler om ham. Det svar har jeg fundet i flere kilder der fortæller at de forstår ej at takle noget så følsomt. Men det gør alligevel ondt at de er helt tavse og ikke taler om ham, selv når jeg forsøger.

Har også oplevet en nær ven, som spurgte om jeg ikke snart var videre. På det tidspunkt var der knapt gået tre måneder… til det, kan jeg kun sige, nej! Tror det var tankeløshed fra vedkommendes side, for hvordan kommer man videre i sorgen og savnet. Der er absolut intet der kan opveje tabet af ens søn  – intet.

Der er dem som er der, dem der bliver og de som er et overstået kapitel. Det er jo ikke alle mennesker der mærker lige dybt, forstår og har empati for det der er hændt, og det er helt ok.

Fik af min læge titlerne på to bøger og et link til foreningen ’Vi har mistet et barn’ hvor de har sorggrupper og café møder. Kiggede på deres hjemmeside og hægtede mig selv af, da det ikke føles helt trygt, hvilket jeg har brug for. For mange fremmede føler jeg… måske en dag.

 

Til gengæld er moderen til min søns tætteste ven igennem hele hans alt for korte liv, en kæmpe klippe, og det har hun været fra de allerførste rå timer. Hun har købt begge bøger, som jeg blev tilrådet at læse af lægen. Den ene skrevet af Naja Marie Aidt ’Hvis døden tager noget fra dig – giv det tilbage’, den anden ’Min usynlige søn’, skrevet af Esben Kjær, men den er hun er i gang med at læse.

Læste et par sider i bogen skrevet af Naja Marie Aidt, så måtte jeg lægge den til side en stund… den ligger der endnu, men er ikke glemt. Kræver bare for mange kleenex…

 

Sorg arbejde er også når jeg passer haven og bloggen ALverdens Chili. Han havde jo valgt flere af chilierne samt nået at så dem sammen med mig i januar. Må indrømme at de har været tæt på at blive opgivet, men så tog jeg mig sammen for jeg ved han ville have ønsket det, og i går høstede jeg chilier for første gang og kørte fluks til hans farmor med dem.

 

Sorg arbejde er også at arbejde med at få gravstedet rigtigt… det er enormt vigtigt for mig. Har altid følt og troet det var helt ok at blive begravet på ’De ukendtes’ som nu kaldes for ’Fællesgrav’. Tænkte at det var det perfekte sted at ende hvis man dør grundet alder eller alvorlig sygdom. Det er et valg har jeg selv har taget, og fortalt min søn for flere år siden. Det var jo ligesom meningen at jeg skulle dø før ham.

Men sådan blev det ikke.

Må erkende at, i det her tilfælde er det ikke ok at blive begravet uden et gravsted, forstår nu behovet for at have et sted at sørge, vide der ligger han.

Så gør det ikke noget at Kirkegårdskontoret siger at gravstedet først bliver klar til sten og andet når vi nærmer os oktober. Jeg ved hvor han ligger.

 

I dag er det nøjagtig et halvt år siden at lyset slukkede i hans smukke øjne.

 

 

Kjolen der forhindrede igangsættelsen af oprydning

Gik i sykælderen for at tage fat på den enorme udsmidning og oprydning der skal til for at komme videre. Men jeg faldt over et stykke jersey og fik lyst til at være kreativ for første gang i lang tid. Det vil sige lige så kreativ som en anden håndværker der skal gøre noget for sig selv – det skal helst gå lynhurtigt så det man laver er færdig på et øjeblik – det holdt også stik!

Klippede og syede en ‘rend i haven kjole’ på under en time :))

 

 

 

 

Og i stedet for at rydde op tog jeg et par billeder i stedet for og skyndte mig op for at lave det her blogindlæg så jeg selv kan reminde mig om at der skal bruges lidt mere tid i sykælderen… men undskyldningen pt er at der er enormt varmt og fugtigt i vejret til at bruge tid på det i dag :))

Men den dag jeg har fået kigget indholdet af min sykælder igennem og som kan fylde en mellemstor eller større Stof2000 forretning, melder jeg ud om noget af det bliver sat til salg på DBA eller om jeg giver det til Kirkens Korshær genbrugsforretning. Det er jo sin sag at komme igennem titusinder af knapper, bånd og alt muligt andet spændende tilbehør samt stof, stof og atter stof.

 

Hvad sker der lige nu i sykælderen…

Der sker absolut næsten ingenting i sykælderen.

Koncentrerer mig om at finde et fodfæste efter det chok at finde min søn død for snart et halvt år siden. Det er ikke let, men det hjælper på fokus at finde sten og andet der skal være på hans gravsted når Kirkegården melder ud om at vi må gå i gang.

På min anden blog er det muligt at se hvor langt jeg er kommet med planlægningen og forberedelsen af gravstedet. Det er også muligt at følge 2018 Haveplan og se de chilifrø min søn og jeg såede sammen i midt januar, de frø der nu er blevet til store planter fuld af chilier.

Chili ‘Maule´s Red Stribet Mols’

Dagligt overmander sorgen mig og det eneste sted jeg har helle for tankerne er på mit arbejde.

For at vende tilbage til sykælderen så ved jeg ikke hvornår den igen får en funktion. Ved kun at jeg snart begynder at sortere ud i alle stoffer, knapper, symønstre og meget andet. Måske ryger det på DBA, måske vælger jeg at forære det hele til genbrug. Slår det op her på bloggen hvis jeg sætter det til salg på DBA.

God mandag.

 

De små trin for trin…

Små indsatser her og der hjælper i sorgen, men der er meget lang vej endnu.

At himlen er blå og solen skinner er dejligt og derfor er jeg i gang ude i haven med at forberede denne sæsons placeringer af chili, tomater og krydderurter. De sidste er der rimelig styr på i og med de fleste klarer sig fint med de temperaturer årstiden byder på.

Synes også det er fantastisk at jeg på radioen har hørt at man skal sørge for at naturhaver får mere indflydelse… det kan da godt være græsset skal slås, men det går nok lidt endnu.

Er derimod ved at drukne i chilier og tomater som står indenfor og allevegne…  håber de kun skal står der månedstid endnu. Du kan følge med i hvordan de vokser på CHILiKON.

Rester af chiliplanter efter en time ved Forårsmarkedet i Søborg

Kom dog af med en hel del af chiliplanterne ved Forårsmarked i Søborg. Opdagede ved en tilfældighed kl. 9 om morgen at der blev afholdt dette gode indslag af Haveselskabet og sad i et par minutter og overvejede om jeg havde mentalt overskud til at pakke bil og se andre mennesker og være på plads derover indenfor en time. Det gjorde jeg så og kom af med over 100 små chiliplanter på et par timer!

Blomsterne – de få jeg efterhånden har tilbage, er også godt på vej op og nogen er sågar på retur.

 

 

 

 

 

 

 

 

Gik en dag for et stykke tid siden i min sykælder for at få hovedet i gang med noget andet og syede mig denne kamerataske til mit Canon Powershot kamera – trængte i den grad til at få sin egen lille taske så det ikke bare lå og rodede rundt imellem alt muligt i min almindelige taske. Så nu bliver det forhåbentlig ikke ridset mere end det er blevet. Det er i hvert fald det bedste, enkleste og lette kamera jeg nogen sinde har haft. Man skal næsten ikke bruge hovedet for at betjene det, og det passer mig glimrende!

 

 

 

 

Faldt over dette rædsel af en skænk hos Kirkens Korshær og de var så søde at køre den hjem for mig samt  tage et IKEA rædsel med retur plus en kasse fuld af koge- og havebøger. Kunne dog ikke holde ud at se på den mere end en dag, og fik derfor hentet noget kalk maling som den hurtigt blev camoufleret med og efterfølgende pyntet med nye knopper – fra IKEA! Synes selv resultatet er til at holde ud at se på.

Har også leget med maling udenfor – fik den ide at bygge en chilireol hvor planterne kan stå rimelig beskyttet hvis sommeren falder ud som sidste år – blæsende og regnfuld!

Havde ryddet værktøj og rest brædder op efter dagens arbejde i haven, og det sidste jeg skal til at gøre er, at sætte låget retur på malerbøtten og hvad gør jeg så… taber lige et par sort liter maling foran havetrappen! Ikke heldigt! Mangler at hente sand for at skrubbe det sidste af…men så er det godt at jeg ikke finder det så vigtigt, kan leve med det, uanset det var dumt!

Synes det er fantastisk at man med så lille et kamera der ikke en gang er et spejlrefleks og dog alligevel kan tage billeder af både Månen og Mars som står lavt mod vest i øjeblikket, samt alt mulig andet jeg knipser på min vej. Link til diverse gallerier her

Mars, foto taget med Canon PowerShot

Månen, foto taget over et hustag

God søndag

 

Har syet ny taske

Fik taget mig sammen og syede mig en ny taske. Ikke fordi jeg mangler nogen at sy færdige for jeg har da mere end tyve tasker klippede og klargjorte tasker der kun mangler at komme igennem symaskinen… men de ligger skam fint og venter på en god dag i sykælderen ;))

Hev et stykke ternet ud fra reolen samt en kraftig bomuld med jaquardvævede “Fleur de Lys” i en fin petroleumsblå farve der matcher en enkelt stribe i ulden. Så blev der klippet en taske.

Købte forrige år et symønster hos Stof 2000 – Bumbag. Har syet et par stykker før men det tegnede mønster var pist væk, hvilket ikke er så underligt for de som har set min proppede hylder, reoler og kasser af både stof og mønstre. Det skal lige siges at jeg normalt har styr på det, men åbenbart ikke her! Så jeg tegnede igen igen, med de tilretninger som originalmønsteret kræver. Stof 2000 har ok mønstre men de skal altid tilrettes med et eller andet. Jeg har tilføjet lomme med lynlås i foret samt yderligere en inderlomme. Derudover så skal stropholderne, for at de kan sidde mere perfekt, skæres på skrå.

Havde udover de lommer jeg har nævnt også tegnet en skjult lynlåslomme på bagstykket, men blev lidt doven, så jeg syede bare videre uden denne… næste gang – næste gang ,))

Syede og syede og wupti så var tasken færdig… øh nej! Det går altså ikke at se på mit lille sykælder TV mens jeg syr – det går galt! Glemte at sætte stropholderne på skrå så det var en ommer. Frem med en opsprætter og så kom der styr på dem.

Så blev den færdig :))

 

2018 Haveplan

Er ved at have godt styr på den nye hjemmeside CHILiKON.dk og tilhørende blog ALverdenschili.chilikon.dk. Følg mine haveplaner for 2018 og meget andet der er at fortælle om især chilier, men også tomater, krydderurter og andet. Har endvidere lavet nogle fine gallerier over havens mange år og forskellige udtryk.

Såede chilifrø her den anden dag og nu venter jeg spændt på at de begynder at spire og blive til skønne planter som skal pryde haven til sommer.

 

 

 

 

God mandag ;))

Sy en baby kjole BUNAD gratis symønster – Sew a baby girl dress BUNAD free sewing pattern

Har syet denne Bunad lignende baby kjole til min søster i julegave… og den får hun fordi, hun selv har givet sin søn, min nevø en rød babykjole i fødselsdagskjole. Han er nemlig tidligere på året blevet far til en skøn lille pige som har lidt af sin farmors norske aner i sig.

Skulle du få lyst til at kaste dig over denne enkle model af en Bunad så kan du hente mønsteret i PDF.

BUNAD baby pige kjole symønster dansk version PDF – gratis

BUNAD baby girl dress sewing pattern english version PDF – free

 

 

 

 

God lørdag og lillejuleaftensdag ;))